Samtaleforløb med Børn, unge, familie og forældre på barsel

 

Børn, unge og familie samt forældre på barsel

 

 

Børn, unge og familie - samtaler

Vi klarer dagligt mange ting selv som forældre, men af og til er der behov for kvalificeret og professionel hjælp udefra. Tit kan det være vanskeligt at opretholde trivsel, når vi skal balancere hverdagen med både familie, børn, arbejde og alt andet, der fylder tiden i hverdagen. At være forældre til både små og store børn indebærer et stort ansvar og kan medføre mange bekymringer. Hvordan gør jeg det bedst muligt for mit barn? Jeg kan hjælpe, hvis du har brug for en familiepsykolog, en ungepsykolog, en børnepsykolog eller "forældresupport hotline".

Forældresupport 

Som en del af et børne-/familieforløb gives der mulighed for løbende forældresupport. Det vil sige, at I som forældre, eller i nogle tilfælde til jeres unge mennesker, tilbydes aftale om 10 minutters telefonsupport gratis, mens I er i forløb hos mig. Forældresamtaler ved siden af børneforløbet betyder ofte, at I kommer hurtigere videre med de nye redskaber, I har fået, fordi der ikke er børneører/ungeører til stede.

 

Jeg tilbyder familievejledning og familieterapi, når du/I har brug for:

- At få nye perspektiver og redskaber til at hjælpe dit barn

- At få ny forståelse for hjælp til mistrivsel eller skolevægring/skolefravær hos dit barn

- At forstå og ændre dit barns adfærd, tanker og følelser, der måske bekymrer dig

- At kunne balancere familielivet og arbejdslivet samtidig

- At kunne kommunikere bedre med hinanden som familie

- At kunne samarbejde bedre om beslutninger i jeres familie

- At få konkret vejledning via videooptagelser af vanskelige situationer.

 

Jeg tilbyder individuelle samtaler med børn og unge, når der er brug for:

- At give dit barn bedre plads til at fortælle og forstå, hvad der sker indeni

- At give dit barn flere ord til at forklare, hvad der sker indeni, når følelser og tanker er svære

- At få hjælp til at håndtere mistrivsel i skole og i det faglige og det sociale

Hos barnet eller den unge kan der være tanker, følelser og adfærd, der vedrører angst, vrede, tristhed, manglende motivation for deltagelse, selvværd eller bekymring om mad og kropsidealer.

 

Hos forældre kan det handle om en oplevelse af uenighed eller usikkerhed omkring opdragelse. Det kan også være et ønske om tips og redskaber til opdragelse og en mere rolig hverdag. Typiske spørgsmål: Hvad gør jeg, når min teenager kun svarer "fint" eller "det ved jeg ikke" til alt, hvad jeg spørger om? Forældresamtalerne vil ofte foregå med forældrene uden barnet eller den unge til stede. Det er dog også muligt at inddrage barnet eller den unge, hvis vi i fællesskab finder det gavnligt.

 

Individuelle samtaler med et større barn eller en ung

Er din teenager trist eller i mistrivsel?

Er du bekymret for din teenager ?

 

Børn og unge samtaler er et forløb, hvor den unge eller det større barn taler med mig alene. Forløbet vil altid starte med en samtale med en af forældrene først. Vi kan hjælpe vores barn og den unge med at skabe positive tanker og følelser om sig selv og deres muligheder ved blot at lytte!

Nogle gange skal der dog lidt flere redskaber til.

Nye ungehold starter op igen efteråret 2023.

 Gruppen for unge

 (de unges ord: livspiloterne, livskontrol, ressourcer, overskud, overblik, mindre stress, mere glæde). Rammer, deltager og tidspunkter kommer snarest. Send en sms, hvis du vil høre nærmere om gruppen.

 

Forældre på barsel

Er du trist eller bekymret imens du er på barsel

 Har du svært ved at komme ud af døren?

Jeg tilbyder terapi til forældre på barsel, enten i eget hjem eller i min praksis. At blive forældre er en kæmpe omvæltning, der stiller store krav til os som forældre. At være forældre på barsel kan medføre stor angst, utryghed, usikkerhed om egne evner og en oplevelse af ensomhed og isolation. Man kan som mor eller far føle sig utilstrækkelig og bange for ens egne følelser som tristhed, vrede og ligegyldighed. Det at blive forældre kan også sætte tanker i gang om ens egen barndom og hvordan ens egne forældre har været over for en.

 

Hvis graviditeten, fødslen, barnet, parforholdet og jobbet samtidigt har været særligt udfordrende, kan det gøre barslen knap så rosenrød. Det kan være svært at opnå mor-/barnkontakt - det er ikke unormalt. Både mor og far kan opleve nogle af de følgende reaktioner, og ofte vil de se forskellige ud i adfærd og behov. Fødselsdepression og fødselsreaktioner er også en del af forløbet. Husk, der er en barselssupport-telefon tilgængelig i forløbet.

 

 

Signe 14 år " Efter vores samtaler kan jeg bedre forklar min far hvordan jeg har det og nu kan jeg sige at jeg endelig er glad igen

En mor på 32 år  med fødselsreaktion efter en turbulent fødsel og kejsersnit : "  Jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst kunne sige sådan, men nu kan jeg sige, at jeg har det rigtig godt med mig selv, min krop og nu elsker jeg og nyder at være en stærk mor der kan rumme det hele og tror på mig selv igen - din stemme  og dine ord tænker  jeg på når jeg har brug for det. Tusind tak"